| |
|
Så er en daggrysimulator løsningen for dig…
|
|
Opfindere og forskere har arbejdet med daggrysimulaion siden sidst i 1970’erne.
Konceptet går ud på, at man anvender et lys, som langsomt øges i lysstyrke for, at simulere et daggry. Mange udenlandske forsøg har allerede vist, at personer med vinterdepressioner, får gode resultater ved, at anvende daggrysimulator.
Daggrysimulatoren fungerer ved, at når den får lyskilden til, at stige til fuld styrke om morgenen, så får pinealkirtlen i din hjerne signal om, at starte opvågningsprocessen, mens du fortsat sover. Det som faktisk sker er, at hjernen narres til at tro, at det er daggry. Dermed bremses produktionen af melatonin, som er søvnhormonet, der produceres når det er mørkt og som gør os trætte.
Når alarmklokken senere lyder på det tidspunkt, som du på forhånd har indstillet daggrysimulatoren til, at vække dig på, så er kroppen allerede indstillet på, at der er morgen og du vågner op og er frisk og i et godt humør. De fleste som anvender en daggrysimulator vågner lige inden alarmklokken lyder, dvs. når lyskilden har opnået maksimal lysstyrke.
Med en daggrysimulator slipper du for, at vågne brat af en alarmtone i et mørkt soveværelse. Du vækkes blidt og naturligt ved, at soveværelset bliver lysere og lysere.
Om aftenen fungerer daggrysimulatoren omvendt. Du har her mulighed for, at falde i søvn til en simuleret solnedgang, som får din krop til, at drosle ned og sove. Din søvn bliver dermed mere regelbunden, hvilket gør dig mere vital.
 |
|
 |
|
DK – En rigtig solopgang kræver 220 V
Forfatter/kilde: Jyllands Posten, Stig Olesen – 2006.01.22
Det måtte komme: en elektronisk daggrysimulator, der gør det muligt midt om vinteren, at vågne veloplagt klokken 07:00 i et soveværelse fyldt med solskin. Vi satte straks stikket i kontakten.
I 10 dage har jeg morgen efter morgen forsøgt at snyde min hjerne til at tro, at der er forår, at solen skinner, og at jeg er i godt humør.
Bedraget er sket med en 60 W pære og har været rettet mod en kirtel på størrelse med et knappenålshoved. Kirtlen hedder nucleus suprachiasmaticus og sidder inde i hjernen, hvor de to synsnerver krydser hinanden; herfra styrer den det biologiske ur, som regulerer vores kropstemperatur og produktionen af søvn- og humørstimulerende stoffer som melatonin og serotonin.
Det elektroniske morgengry er let at installere. Når daggrysimulatoren er sluttet til 220 V, skal timeren blot indstilles som på ethvert andet digitalt ur, hvorefter man trykker sig ind på et vækningstidspunkt. Så vil morgengryet begynde præcis en halv time tidligere.
De første morgener oplevede jeg overgangen fra et soveværelse som en solopgang over Gudhjem til en entré så begsort som en vinternat i Murmansk som temmelig voldsom. Men allerede for fem dage siden slog jeg mit vækkeur fra og lod alene daggryet trække mig ud af Morfeus’ arme. Det var bestemt ikke ubehageligt, og nu har jeg lært at bedømme tidspunktet alene på det digitale daggrys intensitet. Også clockradioen er likvideret. Klokken-syv-radioavisens opremsning af katastrofer passer ikke rigtigt til en dugfrisk 60 W majmorgen. Min nucleus suprachiasmaticus er en kirtel under indflydelse, kan jeg mærke.
http://jp.dk/arkiv/?id=181254
| | |
Mange småbørnsforældre værdsætter daggrysimulatoren. Forældre som har børn, som har svært ved, at falde i søvn om aftenen har opdaget, at solnedgangssimuleringen virker beroligende og hjælper børnene med, at falde i søvn.
Når børnene bliver ældre og skal i børnehave og skole vil de som regel ikke ud af sengen. Løsningen er helt klart en daggrysimulator. |
Man kan også erhverve sig daggrysimulatorer uden integreret lampe.
Så kan man anvende sine egne natbordslamper og man behøver ikke isætte specielle el-pærer
|
GB - Virker det virkelig?
Forfatter/kilde: Marie Claire (Tried and Test) -Februar 2003
Denne måned: Kan en terapeutisk lampe hjælpe med, at vække vores forsøgsperson Emma Elms, munter og frisk, på en mørk vintermorgen?
Praksis: Det er ingen hemmelighed, at jeg er frygtelig om morgenen. Jeg vågner desorienteret, mukken og er desperat efter mere søvn. Ligesom de fleste mennesker, så er det hårdt for mig, at vågne op i vintermånederne, når det er mørkt udenfor. Jeg plejer, at føle mig mere munter og sammenhængende efter, at have være vågen i ca. 2 timer.
Jeg har aldrig været begejstret for vækkeure. Den skærende pludselige lyd fra en clockradio, får mig til, at dykke direkte ned under dynen og snooze-knapperne opmuntrer mig til, at sove videre, for derefter at vågne op i blind panik. Og såkommer daggrysimulatoren Bodyclock Advance ind i billedet. Den er en kombination mellem et vækkeur og en lampe, som er specielt konstrueret til, atgøre vækning mere let.Kan jeg så vågne op og føle mig som en"solstråle"?
Daggrysimulatoren Bodyclock Advance anvender en 60W lyspære og du kan vælge mellem 15, 30, 60 eller 90 minutter daggrysimulation. Jeg valgte de anbefalede 30 minutter. Lampen vil gradvis starte med at oplyse kl.07:00, mens jeger i en lyksalig søvn. Når de 30 minutter er gået, så starter alarmen (en blid pippende lyd) og jeg burde være sjældent frisk.
Der er også et program til, at falde i søvn til, så jeg valgte en 30 minutters solnedgang. Jeg har normalt ikke besvær med, at falde i søvn men da jeg gik i seng kl 23:30, så indså jeg, at den kunne hjælpe personer med søvnproblemer. Når lyset gradvis slukkes, føler jeg mig døsig mens jeg tænker på, hvordan den nye "jeg" vil være næste morgen.
Men irriterende nok, så var mine øjne lysvågne kl. 06:00. Ubevidst har jeg været bekymret for, at alarmen ikke ville vække mig og jeg kunne derefter ikke falde i søvn igen. Så jeg var mere mukken en nogensinde før. Da alarmen lød kl. 07:30 hoppede min kæreste med stor begejstring ud af sengen og nærmest sprang tværs igennem værelset. Det havde helt klart virket på ham.Faktisk blev han ret interesseret i daggrysimulatoren. Han spurgte mig om hvordan den virkede og vigtigst: "kunne vi beholde den?".
Den efterfølgende aften efter arbejde, gik jeg i byen og fik nogle drinks. Da jeg komhjem var jeg beruset og var klar til, at gå ud som et lys i et mørkt soveværelse. Så jegindstillede solnedgangen på daggrysimulatoren til korteste varighed.Normalt ,så gør tømmermænd det sværere, at vågne op næste morgen. Men til min overraskelse, så vågnede jeg op i godt humør, lidt før alarmen i et underfundigt oplyst soveværelse. Jeg var så frisk, at jeg ligefrem begyndte, at snakke med min kæreste (konversation om morgenen er normalt udelukket), som kiggede forbløffet på mig.
Når jeg normalt bliver vækket af et vækkeur, så føler jeg det som, at få et glas vand i ansigtet. Men med daggrysimulatoren er det som, at blive kærtegnet blidt til bevidsthed. Da jeg fik min morgenmad følte jeg mig opmærksom, klar og klar til, at tage fat på dagen. Det var helt modsat mit tidligere "jeg", som var sløret i hovedet og som følte sig dårlig.
Det er også en helt anden historie, når jeg kører med undergrundsbanen. Når der er en det tager det sidste sæde, så trækker jeg ikke engangpå øjenbrynet.
En måned senere: Jeg er blevet så afhængig af daggrysimutatoren, at jeg er fristet til, at tage den med mig på ferie. Solnedgangs-programmet hjælper mig til, at falde i søvn hurtigere og skaber en beroligende sindstilstand. Jeg er ikke længere mukken om morgen og jeg vågner op og føler mig langt mere frisk, energisk og optimistisk. Hvem ved, måske begynder jeg snart, at jogge om morgenen i parken...
http://www.lumie.com/pdfs/MarieClaire-Feb-03.pdf
|
|
 |
|
|
